Mel.: Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder - Nu rinder solen op (Nederlandsk visemelodi)
Kristenlivet - Forsagelse og kamp - 622
1
Halleluja! jeg har
min Jesus fundet,
hans nådes glans er klar
i mig oprundet;
nu ser jeg vejen til
Guds frydebolig,
nu kan, nu skal, nu vil
jeg vandre trolig.
2
Velan! min tid er knap,
jeg får at rende,
hvor løber de om kap,
som kronen kende!
Al verden vil jeg først
med ét forkaste
og som en hjort i tørst
til Himlen haste.
3
Al verden er forgjort
i alle sinde
og tror, der ej er stort
hos Gud at vinde;
det går, som det er van
i alle hjørner,
til den i døden an
på dommen tørner.
4
Men I, som kender ham,
der for os døde,
og kalder det en skam
ham ej at møde,
hvad øjeblik han vil,
i brudesmykke,
I får i sandhed til
heran at rykke.
5
Det er en liden tid,
så har jeg vundet,
så er den ganske strid
med ét forsvundet,
så kan jeg hvile mig
i rosensale,
og uafladelig
med Jesus tale.
Hans Adolph Brorson 1735.