Mel.: Op, alle, som på jorden bor - Udrust dig, helt fra Golgata
Troen på Guds Søn - Kristi herredømme - 261
1
Halleluja for lysets drot!
Hans kæmpeværk er stort:
han gæsted dødningkongens slot
og sprængte Helveds port.
2
I mørket skinned livets sol,
og Frelseren opstod,
da styrted dødens kongestol,
da faldt tyrannens mod.
3
Med heltefryd i stråleskrud,
med ar af lægte sår,
da stævned sejerherren prud
op til sin Faders gård.
4
Dér højt ophøjet troner han,
vor frelser og vor Gud;
velsignelserne trindt om land
rundhåndet strør han ud.
5
I, støvets børn med banesår,
lovsynger livets drot!
Hans gave er et gyldenår,
livsaligt, evig godt!
6
I, lysets ånder, englekor,
lovsynger »Gud med os«,(1)
som rejste op den faldne jord
al mørkheds magt til trods!
Isaac Watts 1707. N.F.S. Grundtvig 1837.
(1) Immanuel, Es 7,14