Logo

Diogenes vise

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fra revykomedien »Guderne te'r sig«, 1940

Musik Kai Normann Andersen Tekst Poul Henningsen

 

Når solen bager formålsløst på tøndens staver

så vågner jeg så mavesur og ond.

Jeg mener sjælen bor i menneskers maver.

Tror De mon?

Byens bedste folk står nu ved roret.

Mon evnen til at handle derved sti'er

viser sig i værdigt slag i bordet

og ikke bar' i buk og skrav og smi'er,

syn på politik kan siges kort.

Men hvorfor sku jeg smide guldkorn bort?

 

Jeg tæller først til sytten,

så holder jeg bøtten.

Jeg ved kun sikkert et:

Jeg ved for lidt.

Lad store statsmænd tale.

De er så genjale.

Jeg nøjes med at tænke lidt.

Det kræver min filsofi.

Og selv før jeg tør tænke mit,

tæller jeg tit til ti.

 

Vi er i krig med Sparta har jeg nok forstået

og rådet mener, krigen er så sund

og det er klart, at vi vil tjene på'et

Tror De mon?

Muligt at jeg overdriver skaden

og ikke ser værdien ved en krig

men sangen som den bølger gennem gaden,

forstyrrer min eksakte filsofi

i grunden tror jeg faktisk ikk' engang

fornuften stiger under fællessang.

 

Jeg tæller helst til sytten

så holder jeg bøtten.

Min stemme er lidt svag

mod stormens brag.

Hvis jeg skal demonstrere

så tænker jeg mere

det er en rent personlig skik

og det er jo synd fordi

imod en filosofs logik

tæller en sang for ti.

 

Athens borgmester har sat mig i karantæne

 og sagt jeg skal ta vare på min mund.

Kan nogens ord da være mere pæne?

Tror De mon?

Men min krop skal være loven lydig

jeg tier hvis man ønsker jeg er tavs.

Min mund er hverken kritisk eller spydig

jeg snor kun eftertænksomt skæggets tjavs.

Min mening har vel mest sit værd for mig

men man har lov at tænke hver for sig.

 

Jeg tæller helst til sytten

så holder jeg bøtten,

for svagt står vid og ånd

mod lovens hånd.

Og ska det være såden

så blir jeg på måtten,

jeg takker staten absolut

at tanken endnu er fri

og før den også bi ir forbudt

tæller de vel til ti.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.151 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her