Tekst og Musik: Axel Andreasen
Det er kønt, hvis man kan elske En alene.
I den Hense'nde
er jeg lidt svag.
Jeg var straks parat, saa snart den næste kaldte.
Næ, Konning Valde-
mar Atterdag,
som i Fædrelandshistorien nu hviler sine Ben,
i sit Liv kun elsked en,
og det var To-
og det var To-
og det var Tovelil, ak Ve!
Hun var hans Ko-
hun var hans Ko-
hun var hans Kones Kammer Fe.
Jeg i Fjor sku' lige til at fange Lykken
paa Svineryggen,
men den forsvandt.
For da jeg sku' lige te'et, kom desværre
en bedre Herre,
en stærk Drabant.
Jeg besvimed', mens han gik med Tegnebogen og min »Skat«.
Jeg ka' bare huske, at
hun hed Emil-
hun had Emil-
hun hed Emilje Søderlund.
Det var en sild-
det var en sild-
det var en sildig Aftenstund.
I mit Barndomshjem der kom et kvind'ligt Væsen,
smækflad paa Næsen,
en mystisk Rad.
Hun og hendes lille Søn vi tog os kønt a',
hos os hver Sønda'
hun fik sin Mad.
Hendes Yndlingsret var Levertran, det fik hun kun til Jul.
Hendes Teint var smaddergul.
for hun var grøn-
for hun var grøn-
for hun var grønlandsk Eskimo.
Hun aad sin Søn-
hun aad sin Søn-
hun aad sin Søndagsmad Ro.
Jeg har haft en Ven, som svigtede en Pige,
hun hed Marie
Dorthea Smæk.
Han fortalte hende, han sku' plante Græskar
paa Madagaskar,
og rejste væk.
Skønt Marie bad ham bli'e med et dybt fortvivlet Blik,
sa'e han dog Farvel og gik,
endskønt han laa-
endskønt han Iaa-
endskønt han laaved hende alt,
Maries Taa-
Maries Taa-
Maries Taare stille faldt.
Efter Kvinder har jeg immer vær't paa Tæ'rne.
Blandt Pensionær'ne
jeg husker Een.
Hun var Mor til fire Drenge, men hun ha'de
en flot Facade
og kønne Ben.
Skønt jeg mod de fire Drenge var saa kærlig og saa god,
var hun fuld af Fiskeblod.
Det var en Frø-
det var en Frø-
det var en Frøken Siversen,
og hun var Mø-
og hun var Mø-
og hun var Møbelsnedkersvend.
Mens de Franske spillede »Professor Klenau«,
saa sov mit Ben og
min ene Arm.
Jeg er ikke rig og sikker i det franske,
jeg paa det danske
er nok saa varm.
Byens franske Lærerinder rundt paa Galleriet sad
med Konfekt og Aftensmad.
De gamle øj-
de gamle øj-
de gamle øjne løb i Vand.
For der var Reu-
for der var Reu-
for der var Reumert-Hjertebrand.