Thomas Laub 1924 - N.F.S. Grundtvig 1856
1 Hvad solskin er for det sorte muld,
er sand oplysning for muldets frænde,
langt mere værd end det røde guld
det er sin Gud og sig selv at kende;
trods mørkets harme
i strålearme
af lys og varme
er lykken klar!
2 Som solen skinner i forårstid,
og som den varmer i sommerdage,
al sand oplysning er mild og blid,
så den vort hjerte må vel behage;
trods mørkets harme
i strålearme
af lys og varme
er hjertensfryd!
3 Som urter blomstre, og komet gror
i varme dage og lyse nætter,
så livs-oplysning i høje Nord
vor ungdom blomster og frugt forjætter;
trods mørkets harme
i strålearme
af lys og varme
er frugtbarhed!
4 Som fuglesangen i grønne lund,
der liflig klinger i vår og sommer,
vort modersmål i vor ungdoms mund
skal liflig klinge, når lyset kommer;
trods mørkets harme
i strålearme
af lys og varme
er røsten klar!
5 Vorherre vidner, at lys er godt,
som sandhed elskes, så lyset yndes,
og med Vorherre, som ler ad spot,
skal værket lykkes, som her begyndes;
trods mørkets harme
i strålearme
af lys og varme
vor skole stå!