Her på Fanø kan man hver dag ta' til strands og grave orm,
de i tusindvis der findes, det er nærmest hel enorm,
før i tiden var det kvinderne, der havde dette job,
esepigen var pikant, når hun had' skørterne kiltet op.
Vi lever kun af orm og så af turisterne,
som kommer her til Fanø for lidt sol at finde
og går rundt i ingenting, man kalder dem for nudisterne.
Når ved ebbe vandet trækker sig tilbage på vor strand,
drager vi afsted i flokke med vor greb og med vor spand,
det kan ofte være hårdt - men fat om greben -sandet rundt,
vi får frisk luft, ja, en ormegravers liv - det er meget sundt.
Vi lever kun af orm ...
Når så spanden den er fuld, vi har vor dagløn i behold,
næsen drypper lidt, den Østenvind kan være meget kold,
men når så af ormgrosseren vi betaling får i check,
så er alle vor' strabasser li'som om de er helt blæst væk.
Her på havnen står om sommeren fra morgen dagen lang
badegæster på en stribe og hver med en fiskestang,
orm og bly de smider ud i havnen - fangsten er ej stor -
fisk og krabber synger fællessang, det lyder så højt i kor:
Vi lever kun af orm og så af turisterne, som kommer her til Fanø ...
Musik og tekst: R. Svarrer. 1967
--