Logo

Hvem skal nu betale?

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Jupp Schmitz - Tekst: Flemming Geill

Henne om hjørnet er pilsneren kold,
der er jeg med på et hold.
Videnskab, kunst og så Carlsberg og told
støtter vi mer' end vi burde.
Forrige søndag var stemningen lind,
pengene røg som en vind,
men da den fjortende omgang kom ind,
var der en stemme, der spurgte:
Hvem skal nu betale?
Hvem har råd til mer' ?
Hvem har mange penge, penge?
Jeg har ikke fler' !
Hvem skal nu betale?
Hvem har råd til mer' ?
Hvem har mange penge, penge?
Jeg har ikke fler'!

Pristallet stiger og stiger i hop,
lønnen går ganske vist op,
skatten den følger dog mere end trop,
glubsk som en rov lysten tiger.
Selvom man slider ved dag og ved nat,
ryger det hele til skat.
Derfor så stønner jeg udpint og mat
næste gang pristallet stiger:
Hvem skal nu betale ...

Bilen jeg har er fra tred'veårskri'n,
nu er den bare til grin.
Får den et skub og en masse benzin,
går den med hvæsen og banken.
Nu er benzinprisen rent i det blå,
så da jeg sidst gik i stå
og havde fået halvtreds liter på,
sa' jeg til manden ved tanken:
Hvem skal nu betale ...

Tirsdag og onsdag da grubler jeg, tys,
hjernen så tyndslidt som plyds,
jeg sætter toere, etter og kryds,
jeg er den fuldendte 'tipser'.
Når jeg garderer på 'Fremad' mod 'Chang',
ryger der tolv krus pr. gang,
men jeg må stønne med sorrigfuld klang s
øndag, når tolveren svipser:
Hvem skal nu betale ...

Forrige sommer da jeg tog en tur
sydpå, som alle nu bru'r.
Fem hundred' kroner og bedstefars ur
røg første nat ved la Seine.
Jeg var på bar med en fiks midinett'
væk var hun lige med et
sammen med penge og hjemtursbillet
det var en 'fy' Madeleine:
Hvem skal nu betale ...
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (10 stemmer)
Siden er blevet set 12.797 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her