Fra »Komsammen«-Bonbonnieren, 1926
Musik Kai Normann Andersen Tekst Mogens Dam
Kildemor har en datter-lil,
som hun kun sjældent ser noget til.
Hvad der først og fremmest skyldes,
at kildekonen holder kat.
Katten er med på tur først og sidst,
kildemors datter hun har det trist
hele da'en må hun her sidde ene og forladt,
for hvem skal kæle for kildekonens datter,
når kildekonen kæler for sin kat,
åh bare der kom en forbi og ville
kysse og kalde kildekonens datter skat,
men det er altid gamle mænd, der går forbi,
så der er ikke spor af kissemisseri,
Men hvem skal så kæle for kildekonens datter,
når kildekonen kæler for sin kat?
Katten er sort og silkeblød,
kildemors datter er også sød
Hun er også både blød og glat
som en lille kælekat. -
Men hvad man gemmer til katten man
li'så godt gemme til natten kan,
hun hver nat ligger våg'n,
mon der aldrig kommer no'en?
Men hvem skal kæle for kildekonens datter,
når kildekonen kæler for sin kat,
når konen og katten går ud,
hun ligger vågen og drømmer i den lange lyse nat.
Men hun er ikke let på tråden - ikke spor,
for allerhelst så vil hun ligge hos sin mor.
Men hvem skal så kæle for kildekonens datter,
når kildekonen kæler for sin kat?
Datterlil er en lille mus,
men hun er ikke så lidt jalus,
for hun vil så gerne kæles for,
hvad man også godt forstår. -
Alle små piger skal ha' det rart
kysses og klappes - ja, det er klart,
klappes blødt - kysses blidt
både inderligt og tit -
men hvem skal kæle for kildekonens datter,
når kildekonen kæler for sin kat, -
hvis jeg kom forbi, ville jeg
på stedet kysse og kalde kildekonens datter skat.
Når en forelsket hankat lister sig forbi,
så si'r moralen, hun skal lukke døren i.
Men hvem skal så kæle for kildekonens datter,
når kildekonen kæler for sin kat?
--