Min konfirmation

Mel.: Jeg kommer li' fra Svendborg av' / En Sømand har sin enegang.

Ind i "de voksnes rækker" vil I siger jeg er trådt.
Ti stille med den gamle floskel, vil I ikke godt?
Jeg er jo ikke v o k s e n - og det kan I også se,
det lyder dumt - og det er kun en gammeldags kliche'.

Min far har skrevet tale er jeg ganske sikker på,
jeg tvivler heller ikke på, at han vil gå i stå.
Behold papiret i din lomme - talen var nok flot,
for vigtigst det er tanken - og du mente det jo godt.

I har sat alle sejl til - sikken et bord og sikken mad,
det gør I jo for min skyld, og jeg bli'r selvfølg'lig glad,
men ind imellem retterne så tænker jeg nu på,
de næste måneder vil vor menu på vandgrød stå.

Min far er rigtig stadset op - og håret klippet kort,
han minder mig om en fornem og fortravlet lord.
Jeg kan i grunden bedre li' ham gå i gamle sko,
og bukserne med hænge......ja, faconen er ej go.

Og jeg har længe mærket, mor blev mer' og mer' nervøs,
skønt far han mumlede: "så ta' det roligt, gamle tøs",
Min stakkels mor kan ikke nyde festen - det er klart,
hun må jo holde øje med, om alle har det rart.

Mit gavebord er stort - og alt det er til lille mig,
der er slet ingen tvivl om, gæsterne har flottet sig.
Til gengæld: Når I fylder "rundt", et kort fra mig I får.
Det løfte vil jeg holde i de næste tyve år.

Nu skal jeg skåle med jer - skønt jeg allerhelst var fri,
for det her sure stads, det kan jeg ikke rigtigt li'.
Jeg vil gerne sige noget rigtigt pænt og kønt.
Nu si'r jeg det på min facon: "HVOR ER DET SKÆPPE-SKØNT".