Komponist Ukendt - Tekst Ukendt
(Revyvise fra 1910)
Der var en ung grosserer,
hans kone var nervøs,
jeg må på landet, sa'e hun,
rigtig ud og slå mig løs.
"Ja, når du vil min Putte!
så tag du kun og rejs,
men inden i ham sang det,
før hun vel var undervejs.
Min kone er på landet.
Hurra, hurra, hurra!
Han viftede fra Kvæsthusbro'n
da damperen la'e fra.
Nu vipper hun på vandet,
hun får en dejlig nat!
men sikken en jeg selv skal ha',
den dejligste jeg har ha't.
Han tog sin ring i lommen,
gemt i hans portmoniks,
ja, undskyld at jeg minder Dem
om visse gamle tricks.
Han sås i Trocadero,
han fik sit eget bord,
og hver gang han kom ind
sang alle damerne i kor.
Hans kone er på landet.
Hurra, hurra, hurra!
Goddag, du gamle svend fra fad,
hvad ta'r du så i da'?
Hun keder sig forbandet
og tror du har det trist.
Hun skulle bare se dig her,
din væmlige solderist.
Han skrev en gang om ugen
fra da hun var rejst bort,
tre sider i begyndelsen,
men siden kun et kort.
"Jeg savner dig forfærd'lig.
Jeg sidder ensom hen."
Han sad i Industricafeen
og klinked' med en ven.
Min kone er på landet.
Hurra, hurra, hurra.
"Å tjener,, pst! en flaske til,
men køl den rigtig af."
Så rejser han sig dannet:
"Jeg foreslår et glas,
min kone længe leve, der
hvor hun er så veltilpas.,
Der blev et rend på trappen
om formidda'n især
af pi'er med store hatte på:
Hvad skulle de mon der?
Åh, konen har vel sagtens
fra landet, hvor hun lå
bedt manden om at fæste en;
det festede han på.
Min kone er på landet.
Hurræ, hurræ, hurræ!
Her er en ledig plads for dig,
den kan du da vel ta'.
Forstår du dig blandt andet,
på rigtig lækker mad,
for nu må vi to lave den:
Min kone, hun er ved bad.
Dog straffen kommer altid,
når nogen går for vidt,
mens han gik her, sad konen rask
og solbrændt i en klit,
men hun var aldrig ene,
sad stadig med en ny,
så manden gik imens og fik
det velfortjente ry.
Hans kone er på landet.
Hurra, hurra, hurra!
Han tror hun er så engleren,
det mageløse fæ.
Hun løber ud i sandet.
De skulle se et syn.
Hun gør det ganske hensynsløst:
Hun ved jo han går i byen.
Da fire u'er var omme,
kom konen hjem igen.
Han stod med åbne arme:
"Er du der min søde ven!"
men deres papegøje,
som ikke aned' spor,
den tog imod sin hustyran
med disse hersens ord.
Min kone er på landet.
Hurra, hurra, hurra!
Hun så på ham: Hvor kender fuglen
disse toner fra?
så var han overmandet,
og hun var ovenpå:
0h, alle ædle danske fruer
- gak hen og gør lige så!