Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde
Kødets opstandelse og det evige liv - Døden - 534
1
Hvo ved, hvornår mit liv har ende!
Se, tiden meget hastigt går,
hvor let og snart kan det sig hænde,
at jeg herfra at vandre får!
Min Gud, gør da for Kristi blod
min sidste afskeds time god!
2
Lær mig, o Gud, ret at betænke
min død og, når jeg segner ned,
min sjæl i Jesu sår at sænke
og dø i sand bodfærdighed.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!
3
Jeg i min Jesu sår og vunder
den bedste seng og hvile har,
thi når mit liv til døden stunder,
jeg dér min trøst og styrke tar.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!
4
Min Jesus jeg mig iført haver,
da jeg blev døbt med dåbens vand;
du derfor mig med trøst begaver
og for dit barn mig tager an.
Min Gud, gør dog for Kristi blod
min sidste afskeds time god!
5
Imidlertid jeg mig fornøjer
i ham og dør i største ro,
jeg er tilfreds, som Gud det føjer,
og har til ham en stadig tro.
Min Gud, gør det for Kristi blod,
min afskeds stund må være god!
Ämilie Juliane af Schwarzburg-Rudolstadt 1686. Frederik Rostgaard 1718.