Logo

Hvo vil med til Himmerige

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Helligånd, de frommes glæde - Jesus, dine dybe vunder

Kristenlivet - Kristi efterfølgelse - 605

 

1

Hvo vil med til Himmerige?
Kommer! Jesus råber nu.
Kommer, fattige og rige,
vender hjerte, sind og hu
fra den arme verden bort,
tiden er herefter kort,
her er mere at bestille
end med verdens lyst at spille!

2

Har I drevet eders dage
hen i synd og sikkerhed,
hvad vil det for ende tage,
går det ej i pølen(1) ned?
Vender om og søger råd
i en hjertens bedrings gråd,
søger udi sådan smerte
Jesus ret af ganske hjerte!

3

Jesu fodspor er alene
vej til Himlens herlighed,
og hvo dette ej vil mene,
han af gudsfrygt intet ved,
al hans visdom, al hans kunst,
al hans gerning er omsonst;
vil man vej til Himlen vide,
da må verden først til side.

4

Op, I kristne! samler kræfter,
fatter mod i barm og bryst
ret at følge Jesus efter,
ret at følge ham med lyst!
Holder eder til ham nær,
får ham altid mere kær,
elsker trolig eders næste,
søger alt hverandres bedste!

5

Er det ikke tid at vandre?
Evigheden er os nær.
Beder, stræber med hverandre
at formane hver især!
Hid, I store! Hid, I små!
Tager Jesu kors kun på,
følger alle, ingen svige,
hvem der vil til Himmerige!

 

Hans Adolph Brorson 1734.

(1) svovlpølen, Åb 19,20

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.365 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her