Mel.: O hjertekære Jesus Krist
Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten - 689
1
Hvor ser det ud i verdens ørk,
hvor er den fæl og sur og mørk!
Had, vrede og misundelse
har dækket verden som en sne;
man næppe mer at nævne véd
den broderlige kærlighed.
2
Men det er ret det tegn, hvorpå
de kristne altid kendes må,
at de indbyrdes og især
hverandre haver hjertekær;
på dette visse mærke man
vor Jesu brødre kende kan.
3
Hver gren af Jesus har sin kraft,
dog ikke lige megen saft,
som forskel er på sted og tid,
på hvers forfarenhed(1) og flid,
dog er de alle ét i Gud
og følger kærlighedens bud.
4
I bygning sættes sten på sten,
de bliver alle som til én,
de store jævnes med de små,
at de mod ild og vand bestå;
så samles alle frommes sind,
og vies til Guds tempel ind.
5
O Jesus, du, som kom herned
at stifte fred og kærlighed,
udbred dit rige vidt og bredt,
forbind os alle ret til ét,
at vi med dig og dine må
til evig tid i samfund stå!
Hans Adolph Brorson 1734.
(1) erfaring