Mel.: Kirken den er et gammelt hus
Troen på Guds Søn - Jesu liv - 168
1
Hyrden er én, og så hans hjord,
er end fuldmange hans folde,
enbåren i sin Faders gård
Sønnen skal alting beholde;
Sønnen er sandhed, først og sidst,
virkelig være, her og hist,
kan kun, hvad sandhed besjæler.
2
Kilden er én, og floden med,
er end småbækkene mange,
engene er ved flodens bred
alle de skønne græsgange;
kilde og flod er dåbens ord,
engene er vor Herres bord,
føden er kærligheds fylde.
3
Jesus han er den hyrde god,
som haver hjorden til eje,
dyrt har han købt den med sit blod,
sanket på vildsomme veje;
driver sin hjord han op og ned,
altid med staven »Liflighed«1
vogter han flokkene sine.
4
Tidernes løb er sent og sært,
hyrdernes tid synes omme,
dog har os tidens fylde lært,
senest den bedste kan komme;
hyrden, som spået soleklart,
kommer igen med lynets fart,
himmelblå ere hans telte.
Joh 10,14-16. N.F.S. Grundtvig 1855.
1 Zak 11, 7