Komp.: H. E. Krøyer Forf.:J. C. Hostrup
I denne vinter har vi ha't
en usædvanlig frost,
og sådan var det og den nat,
da Søren stod på post.
Da kulden var så fæl - faldera!
så drak han sig en pægl.
Og denne pægl den løb ham rundt i ho'det.
Og da han havde få't en rus,
og kulden var så streng,
så sov han i sit skilderhus,
for der var ingen seng.
Der hvilte han sin krop - faldera!
Men da han vågned op,
så mærked han, at hån var død og borte.
O, læser, tag dig vel i agt,
når kulden er så fæl.
Stå ikke ved et krudttårn vagt,
og drik dig ingen pægl!
Og har du dig en rus - faldera!
Sov ej i skilderhus;
thi døden kommer og ta'r dig, før du vågner!
Nu vil jeg ikke synge mer;
thi visen er forbi.
Og jeg er underofficer
ved første kompagni,
ved Kongens regiment - faldera!
Jeg er dig vist bekendt.
Mit navn er Hansen. Her er visen ude.
Kobbersmedemadammens vise fra pantelegsscenen i Genboerne (1844). Prototypen på en skillingsvise "skrevet i dette år" - selvom den altså aldrig er blevet solgt på gader og stræder. Dens undertitel er i øvrigt: Moral for krigere, eller en ganske ny og traurig vise om SØREN PERSEN, der stod på vagt ved et krudttårn, men af mangel på forsigtighed og vanvare fros ihjel; forfattet som et advarende eksempel og helliget den tapre danske hær af L. HANSEN, underofficer ved Kongens Regiment.
At visen er skrevet af en "rigtig" digter - Jens Christian Hostrup - betyder i denne henseende intet. Mange af tidens digtere fik sig en rask ekstrafortjeneste ved at dyrke skillingsviserne med venstre hånd. F. eks. digteren og skolemanden Johannes Helms ("Jeg elsker de grønne lunde"), som - hvad også vil fremgå af bogen her - var en meget produktiv skillingsviseskriver.