Ved Borgerforeningens jubelfest 10/1 1948
Mel.: Lattervisen.
I fjor var der lagt op til årets store juleknald,
bestyrelsen bestemte der sku' holdes julebal,
og det var altså noget af det aller allermest -
slet ingenting med spisning, nej men sådan rigtig fest!
Og der var lejet et orkester, vidt berømt i Snoldebæk,
det spilled' denne her om melodien, der blev væk,
det samme blev orkestret, men sikkent bal vi fik,
vi laved' selv musikken, der var intet, der slog klik.
Enhver var fyldt med god musik, vi klarede det flot,
vi danned' en kvartet på fem, der sang og spilled' hot,
og formanden sang engelsk vals med hollandsk smørtenor,
mens Evald spilled' harpe på et omvendt spisebord.
Og hvem vil glemme nogensinde den succes, for den var stor,
som Christensen han fik med sin »Violerne til Mor«
den spilled' han i A-mol på en ældre trækbasun -
nej, det var ikke underligt, at stemningen var lun.
Har nogen ikke vidst det før, så vid da, at vi har
en spilleklub, der bruger hjerter, ruder, klør og spar,
den holdt engang en spisning, det var vistnok dejlig mad,
og stemningen var høj, man mødte alle og var glad.
Vor egen formand talte mange ord om bordets poesi,
han bad os tygge langsomt med en indædt energi,
og så forøvrigt skynde os, for der sku' spilles kort.
så slugte vi vor bøf, for vor protest den hjalp ej stort.
Ved Generalforsamlingen i år der tog man fat
men en taktik, der sikkert nok vil vise sig probat,
thi forhen blev bestyrelsen kun valgt blandt dem, der kom,
men det princip det gik i år man ganske udenom.
Man valgte folk ind i bestyrelsen blandt dem, der ej var mødt,
og hvis så at de valgte kunne føle sig lidt stødt,
lød trøstens ord, at de ku' møde op og sige nej -
mød derfor i april, hvis ej, så går det dem som mig.
Da andespil var helt forbudt, så var der en, der fandt,
at det var tilladt at ha' spil om en halv elefant;
så købte vi en sådan samt en kronhjort og en hest.
så spillet gik sin vante gang, som det nu kunne bedst,
og af gevinster var der flere end af folk, der mødte frem,
så bybudet han kørte dagevis gevinster hjem,
det hele det gav underskud, men ih, hvor var det sjov -
jeg vandt en hesteskinke og en dejlig hjortebov.
Så holder vi igen en fest og stemningen er vild.
det bli'r den altid, når vi får et stykke mad med sild,
og så forloren skildpadde, for den er mange glad,
thi sligt er let til forskel fra den tunge julemad.
Og ind imellem er der taler - andre siger bare »haps«,
det sker hver gang vi napper os den lille kolde snaps -
og når så det er sket, så vil vi ha' os en svingom -
det stod der på programmet, det var derfor, at vi kom.
Herluf Jensen