(Sport i Dyrehaven) Melodi: fra "Eventyr på fodrejsen": Ja, hvis i skovens hal Forf.:Axel Henriques
Jeg elsker skoven højt
med bøgens grønne kroner
og nattergalens fløjt
og hvide anemoner
og Bakken - tja!
i tilgift man gerne kan ta'.
Men når om vint'ren skoven er bar,
og nattergalen slet ikke sla'r,
kvirrevit, kvirrevit,
jeg kommer der ikke så tit!
Skønt - hvis man er mondæn,
må man skam ud og se på,
hvor skoven dog er pæn
med nogle tommer sne på.
Det klæ'r den stolt,
og det er jo slet ikke koldt.
Før sad jeg lunt og rart ved min ovn,
nu skal hver søndag jeg ta' i skov'n,
tralala, tralala,
jeg blev meget heller derfra.
Nå, det er li'godt spænd
at se de folk, der spurter,
jeg så tolv unge mænd
i grusomt skidne skjorter
og bare ben
omtrent ved den slesvigske Sten.
De løb om kap om en bajer fra fad,
de trængte mer til et halvromersk bad,
kvirrevit, kvirrevit,
der kommer de næppe så tit.
No'en spiller golf,
det spilles skal i røde frakker,
det er en bold, der tril-
les op og ned ad bakker.
Ved Englands hof
de spiller ej andet en golf.
Nu tennis ej er 4 skilling værdt,
og nu har jeg lige fået det lært,
fioli, fiolof,
nu skal jeg ha' timer i golf!
Men hvad jeg bedst kan li',
og hvad der mest mig lokker,
er gentlemen på ski
med varme, hvide sokker,
som går og tror,
at de er en slags eskimoer.
Som lus på'n tjærepind kravler de op
men ned i Holmenkollen-galop,
fioli, fiolein,
Det er skidt, når man så står i vej'n.
Med kælker ligeså,
der ned ad bakken glider,
tit folk, der ser derpå,
går hjem som invalider.
En gang ifjor
tog vi derud i motor.
Da vi kom ud, så var vi kun 5,
men 8 stykker, da vi tog hjem,
tralala, tralala,
lidt falder der al'tider a'!
Til sport er dansken skabt,
det ligger os i blodet,
fordi et ben går tabt,
vi taber ikke ho'det;
et ribben - skidt,
har jeg fået lappet stå tit.
Når benene og armene ry'r,
man nutildags dem kunstigt fornyer,
huldiæ, huldiæ,
man kan få dem så kønne af træ.
Vise fra Blæksprutten. Sport er ikke det, der har præget de gamle tiders sange og viser mest; men her er ligegodt en fyldig rapport om det københavnske sportsliv i Dyrehaven, 1904. Det er tydeligt, at hverken radio eller fjernsyn endnu har haft mulighed for at trykke sporten til danskernes hjerter; men Dyrehaven har alligevel helt fra begyndelsen været stedet, hvor man foruden at promenere også fik sine sportslige ambitioner styret, herunder på den formidable Djævlebakken '" det var længe før, man var begyndt på de konstruerede hopbakker.
Billedet af løberne ved Den slesvigske Sten har stadig gyldighed, selvom disse idrætsudøvere nu kalder sig "joggere" og de "rædsomt skidne skjorter" er afløst af moderigtige joggingdragter (campinghabitter) i alle kulører og størrelser.