Degnens vise, tekst og melodi Arvid Müller, sunget af Ludvig Brandstrup 1940
1
Jeg er degn i Nørre Bjert,
ta’ De det for givet,
Jeg har set og hørt og lært
alting her i livet.
Kærligheden især,
den kender jeg, hør her:
Inde midt i skoven på en bænk, der sitter to.
Månen den er oppe, ellers er alting gået til ro.
Pigen hun si’r nej, men hun vil hel’re sige jo.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Borte bag ved træerne, der risler der en bæk.
Pigen hun vil spejle sig i bækken, hun er væk.
Ungersvenden lægger sig og lurer bag en hæk.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Det ved I, og det ved jeg, men vi ved det godt nok hver for sig!
Buskene de rører sig, men bænken den er tom.
Plus’lig stikker pigen ho’det frem og siger: ”kom!”
Ungersvenden ved, at alle veje fører til Rom.
Sådan er’et jo, ja, sådan er’et jo!
2
Så bli’r de trolovede.
Kærlighed’n bli’r plejet.
Men hvad de kan nå ved det,
det er jo’nte meget.
Ergo står hun brud,
før året rinder ud.
Klokkerne de ringer, og kareten kører frem.
Der er strøet blomster hele vejen fra hendes hjem.
Øjnene og ørerne på folk, de står på klem.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Bruden er i myrter og i dejlig crepe de chine.
Hun går op ad kirkegulvet, bly som en kanin.
Gommen slår et smæk med tungen, og tænker: ”Den er fin!”
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Det ved I, og det ved jeg, men vi ved det godt nok hver for sig!
Præsten siger: ”Amen!”, og velsigner deres pagt.
Gommen han er fra’en a’, han nikker kun i takt.
Han har allerede ikke no’et a’ sku’ ha’ sagt.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
3
Året går, som det nu kan,
og som man ku’ vente,
lidt før tiden hæver han
kærlighedens rente.
Og til fastelavn
skal barnet ha’ sit navn.
Moren er så stolt, for præsten roser hendes barn.
”Hva’ ska’ tøsen hedde?” ”Ja, den sku’ altså hedde Karen!”
Smeden, han står fadder, han ser ud, som han er faren.
Og det er han jo, ja, det er han jo!
Så er der jo gilde, og det holder man på kroen.
Desværre må betjenten hurtigt fjerne en person.
Det er faren, altså faren, altså ham der er i troen!
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Det ved I, og det ved jeg, men vi ved det godt nok hver for sig!
El’s har man det hyggeligt, man får sig et glas vin.
Stemningen er munter, og musikken den er fin.
Smeden, han er med, han spiller anden violin.
Ja, det gør han jo, jo-o, det gør han jo!
(Men det er han jo å’ den nærmeste til!)
4
Nå, men på gud Amors bud,
hvem kan så forhindre,
at de har holdt hinanden ud,
femogtyve vintre?
Så skal vi på ny
til fest i vores by.
Flagene, de blafrer bag hvert eneste stakit.
Der er rejst en æresport i guld og rødt og hvidt.
Vejret, det er godt, eller også er det skidt.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Alle gratulanterne, de vimser rundt som møl.
Gaverne beundres, der er fine ting i sølv.
Gommen siger tak, men han vil hel’re ha’ en øl.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Det ved I, og det ved jeg, men vi ved det godt nok hver for sig!
End’lig klokken tolv, så går familien, det var rart.
Konen går i seng, og hvisker: ”Kommer du så snart?”
Men Jeppe, han er svær at få i kassen, det er klart.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
(Jo-o, efter alle de år!)
5
Årene går vid’re, å’
der går mange flere,
indtil manden plus’lig så
ikke er der mere.
Bud til hr. pastor’n:
Madsen sku’ i jord’n.
Skolelær’en klæ’r sig i sin nye, høje hat.
Han går hjem og taler smukt til hende, der’ forladt.
Han har ellers altid sagt, at Madsen var et skvat.
Og det var han jo, ja, det var han jo!
Klokkerne de ringer til den store ceremoni.
Hele sognet møder op, men det er kun fordi
at der er gratis kaffe, når det hele er forbi.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Det ved I, og det ved jeg, men vi ved det godt nok hver for sig!
Præsten får en tier, for hans tale var så go’.
Konen, hun går hjem, hun sku’ se’å fald’ lidt til ro.
Degnen, han går med, de to de spiller Domino.
Sådan er’et jo, ja, det er’et jo!
Og når de er færdige med Dominoen, så danser de, hør bare:
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-lum-dum-dum- di-del-lum-dum-dum.
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-lum-dum-dum- di-del-lum-dum-dum.
Dans nu børn, det gør jeg, men vi danser godt nok hver for sig!
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li-del-li.
Di-del-lum-dum-dum- di-del-lum-dum-dum.
Plink!