Mel.: Jeg er havren ..."
Jeg er snapsen, jeg engang tilforn
stod på Danmarks jord som gyldent korn.
Voksed' på en stærk og kraftig rod,
jeg er byggens rene hjerteblod!
Jeg er glæden, hældt i slanke glas,
og som hædersgæst har min plads.
Har man mig i selskab ved et bord,
siges der så mange smukke ord.
Jeg er kraften for den syge mand,
lindrer også på en dårlig tand.
Og hvis maven den er lidt kontrær,
med lidt bitter hjælper jeg især.
Jeg er lykken, jeg er tor og huld,
blot man ikke skænker mig for fuld.
Jeg med alle bliver hurtigt dus
- også med den danske flyversjus!
Jeg er modet, jubel i din barm,
drikker du mig kold, så blir du varm.
Blir de andre hede ved et sold,
er jeg den, der stadigvæk er kold.
Jeg er trøsten i en ensom stund,
hurtigt kan jeg skaffe dig en blund.
Går det nedad, kan jeg følge trop,
men jeg kan ej li at komme op!
Jeg er gæst i husmandslod og gård,
jeg er velset i en kaffetår.
Jeg er kendt i hytte og i borg,
jeg er håbet, hvor man møder sorg.
Jeg i gammel tid hed brændevin,
men nu er jeg blevet mere fin,
for det navn, som jeg nu kalder mit,
hedder AALBORG TAFFEL Akvavit.
Jeg er kommet for at "helse på",
først skal "helan", så skal "halvan gå".
Tak fordi I tog mig med i dag
i et godt og kammeratligt lag.
Kys mig, inden jeg blir alt for varm,
tag mig varsomt i din krumme arm.
Nu har du jo nået sangens mål.
Sidste ord skal altid være: Skål!