Komp.: Erik Bøgh Forf.: Erik Bøgh
Jeg gik just ned ad stien, jeg skulle til Per smed
med bøssen, for den manglede en skrue:
da ser jeg i det samme på mosen tæt herved
to ræveunger sidde bag en tue.
Jeg fandt lidt krudt i lommen og rev i hast en lap
af dette brev og svøbte omkring en bukseknap.
Jeg ladede og sigtede og sendte dem en hilsen
og ramte midt imellem dem, så håret fløj af pelsen.
Og de stak i at rende, de ville hver sin vej,
de drog og drog; men det var dog som fanden!
De sprang til begge sider og drog og drog, men nej!
Den ene var som limet til den anden.
Og kan nu nogen af jer forstå, hvori det stak?
Jo, ser I: Her på brevet, der sad en stor klat lak,
og da jeg skød på rævene, så smelted det ved flammen,
og ramte dem på råmperne og lakkede dem sammen.
Vise fra "Fastelavnsgildet", 1855. Som man ser, er det altså ikke alene søfolk, der kan opvarte med skipperløgne - sjællandske skytter er åbenbart mindst lige så kapable. Som "Du skjønne, fåtryllenes Kjesten" fra samme sangspil, må det også være naturligt at synge visen her med sjællandsk dialekt, selvom den er nedskrevet på rigsdansk. Dels er løgnehistorien så sveden sjællandsk, som tænkes kan, dels antyder stavemåden af rumpeme ("råmperne"), at der er tale om dialekt.