Johs. Jørgensen, 1903
Sænk kun dit hoved, du blomst,
bøj det i bladene ned,
vent kun med lukket krone
nattens livsalige fred.
Natten, den milde, den tyste,
kommer, o bøj dig til blund.
Sov under gyldne stjerner,
sov dig salig og sund.
Sov som et barn, der vugges
blidt i sin moders favn,
vågner kun halvt og sukker
smilende moders navn.
--