Jeg har en ven (19)

Hører du hende,
den ensomme kvinde,
som nede ved havstokkens rand,
sukkende følger
de vandrende bølger,
og nynner så tyst, som hun kan:
Jeg har en ven,
en rigtig sailor,
der vil ta' kegler
i hver en havn.
Det er en svend,
der går på varmen,
og midt på armen
der står mit navn.
Så brav og ærlig,
ja, han er herlig,
når han mig kærlig
ta'r i sin favn.
Jeg har en ven;
en rigtig sailor,
han vil ta' kegler
i hver en havn.

Bønligt hun klager
til storken, som drager
mod Nilen på ilsomme færd.
Ser I min Halvor,
så sig ham for alvor,
at hver dag, jeg synger den her:
Jeg har en ven,
en rigtig sailor,
der vil ta' kegler
i hver en havn.
Det er en svend,
der går på varmen,
og midt på armen
der står mit navn.
Så brav og ærlig,
ja, han er herlig,
når han mig kærlig
ta'r i sin favn.
Jeg har en ven,
en rigtig sailor,
han vil ta' kegler
i hver en havn.

Ak, mon han kommer
igen næste sommer,
ell'r kysser han bølgerne blå.
Så vil med smerte
I åbne mit hjerte,
og der vil for evigt det stå:
Jeg har en ven,
en rigtig sailor,
der vil ta' kegler
i hver en havn.
Det er en svend,
der går på varmen,
og midt på armen
der står mit navn.
Så brav og ærlig,
ja, han er herlig,
når han mig kærlig
ta'r i sin favn.
Jeg har en ven,
en rigtig sailor,
han vil ta' kegler
i hver en havn.

Alfred Kjærulf.