Mel.: Norsk folkemelodi 1840
Troen på Guds Søn - Jesus Kristus - 67
1
Jeg så ham som barn med det solrige øje
i regnbuens glans på de hjemlige høje;
han kyssed min kind, og vi leged med stjerne,
mens korset stod skjult mellem løv i det fjerne.
2
Jeg så ham som yngling i livskraftens morgen,
da ånden fløj højt imod herlighedsborgen,
han vinked min sjæl, og jeg glemte det lave,
hans ild kasted glans på forkrænkelsens grave.
3
Jeg så ham som mand i den modnede sommer,
da synderen skjalv for den hellige dommer,
da hjertet slog tungt, og min isse var sænket,
og dødstanken strengt havde livsmodet lænket.
4
Først da fik jeg kende hans salige nåde,
først da løstes korsets, forargelsens gåde,
først da lærte hjertet at favne den byrde,
som han har mig rakt, den forbarmende hyrde.
5
Først da har jeg sagt ham, hvad før jeg ej vidste,
at han er den første og bliver den sidste;
først da har jeg sagt ham, at ham vil jeg følge
i liv og på dødens den rullende bølge.
6
Først da har jeg sagt, at til ham vil jeg ile,
som grædende barn ved hans bryst søge hvile;
hos ham vil jeg mig og min usselhed skjule,
kun da fries jeg ud af fortabelsens hule.
7
Og en gang jeg ser ham, når lyset nedbrænder,
da strækker jeg mod ham de segnende hænder;
når hjertet står stille, og øjet vil briste,
da hilser jeg ham med et smil, med det sidste.
Vilh. Birkedal 1858.