Mel.: Christian Barnekow 1879 - Du, Herre Krist
Menneskelivet - Bryllup / Vielse - 700
1
Jeg ved en blomst så favr og fin,
dens duft gør hjerter glade,
dens saft er som den klare vin,
så liflig fin
som rosens er dens blade.
2
Den favre blomst er kærlighed,
et kunstværk af Guds finger,
den vokser op, før støv det ved,
i lønlighed,
til dejlig den udspringer.
3
Den vokser vildt dog kun på jord,
undtagen i Guds Eden,
kun dér, ved livets flod, den gror
og står i flor
med duft for evigheden.
4
Ved brudeblus i Jesu navn
dog gode råd vi finde,
thi Paradis er i hans favn:
sin fødestavn
skal blomsten atter vinde.
5
Velsignelsen af Jesu mund,
hvor kærlighed er inde,
omplanter i en salig stund
på hellig grund
den blomst hos mand og kvinde.
6
De to da vorder ét på ny
ved kærligheds vidunder,
som kun forklares over sky,
hvor lysets by
på kærlighed sig grunder.
N.F.S. Grundtvig 1843.