Mel.: Tysk folkevisemelodi omkr. 1640
Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet - 555
1
Jeg ved et evigt Himmerig,
som ej med guld det røde
omdraget er så prydelig,
men med Guds ord det søde.
2
Der bor min Herre Jesus Krist,
som er Guds Søn den fromme,
han al min tillid er for vist,
har bedt mig til sig komme.
3
En pilgrim arm er jeg forsand,
min rejse snart må ende
herfra og til mit fædreland,
hvad bedre kan mig hænde!
4
Guds Søn mig købte med sit blod
og gav mig liv af nåde,
derfor jeg har så frit et mod,
han fri'r mig af al våde.
5
Når jeg af verden og hver mand
er helt forladt med alle,
han står dog hos min højre hånd,
vil aldrig mig undfalde.(1)
6
Jeg fattig hid til verden kom,
og efter korte dage
jeg går herfra med hånden tom,
når døden sit vil tage.
7
Dog ved jeg vist, at denne krop
skal ej i graven blive,
men med Guds Søn stå herlig op,
som vil mig glæden give.
8
Han skænker mig, det ved jeg vist,
som før led megen plage,
sin trøst og fred for sorg og tvist
i alle mine dage.
9
Thi lad os takke mindelig
vor Fader alle sammen,
for han os åbned Himmerig
ved Jesus Kristus, amen!
Tysk (1612). Hans Christensen Sthen omkr. 1600.
Bearbejdet (C.J. Brandt) 1872 og 1885.
(1) svigte