Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig
Den hellige, almindelige kirke - Kirken - 325
1
Jeg ved et lille Himmerig,
det er så let at finde,
hvor tro og dåb ej fuldelig
gik hjerterne af minde.
2
Det findes under hyttetag
som under højelofte,
hvor kristne sig på Herrens dag
forsamle tit og ofte.
3
Der hører man Guds eget ord,
men ej med tordenstemme;
en sagte lyd med Guddoms-spor
vi gladelig fornemme.
4
Thi han, om hvem Guds engle sang,
i kraft er selv til stede;
Guds børneflok med liflig klang
dér synger højt af glæde.
5
O, dér det er vor store lyst,
hvor efter troen tales,
når Herren ved sin tjeners røst
lyslevende afmales.
6
Det himmelsk er at høre på,
hvordan Guds Søn i støvet,
som spæd engang i krybben lå,
fuldførte levnedsløbet.
7
Det himmelsk er at tænke på,
at han, som dyrt os købte,
guddommelig vil vandre så
i alle sine døbte.
8
Gid i vort lille Himmerig
Guds ord os så husvale,
til i det store klarer sig
Guds-Åndens billedtale!
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853.