Jylland mellem tvende have

Harald Blåtands runesten

Melodi af P. Heise, 1860

Jylland mellem tvende have
Som en runesten er lagt,
Runerne er kæmpegrave
Inde midt i skovens pragt
Og på hedens alvorsstor,
Her, hvor ørknens luftsyn,
Ørknens luftsyn bor.

Jylland du er hovedlandet,
Højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
Løfter sig i bjergets sted
Østersø og Nordhavs vand
Favnes over Skagens,
Over Skagens sand.

Heden ja man tror det næppe,-
Men kom selv bese den lidt;
Lyngen er et pragtfuld tæppe,
Blomster myldrer milevidt.
Skynd dig, kom om føje år
Heden som en kornmark,
Som en kornmark står

Mellem rige bøndergårde
Snart dampdraget flyve vil;
Hvor nu Loke sine hjorde
driver, skove vokse til.
Briten flyve over hav,
Gæster her prins Hamlets
Her prins Hamlets grav.

Jylland mellem tvende have
Som en runesten er lagt,
Fortid mæle dine grave,
Fremtid folder ud din magt;
Havet af sit fulde bryst
Synger højt om Jyllands
Højt om Jylland kyst.

H.C. Andersen

( i første og sidste og sidste vers nævnes runesten. Måske skulle der stå runestav;

vi er ikke helt klar på rigtigheden, ligesom forskellige sider på netter, der er også en side der har begge ord?)  

Her er lidt illustration:

De ældre lærer runestavens hemmeligheder til de yngre.