Mel.: Christian Barnekow 1868. Kom, Gud Helligånd, kom brat
Troen på Gud Helligånd - Helligåndens gerning - 292
1
Kærligheds og sandheds Ånd!
Jords og Himmels hjertebånd
knytter du alene;
os forlene dejlig røst,
os opgløde dybt i bryst
dine flammer rene!
2
Hvor du lyser, mørket flyr,
al utérlighed dig skyr,
spotter med din nåde;
sandhed, som den klare dag,
kranser i dit vennelag
kærlighedens gåde.
3
I det store sjælebad
og i hjertets drik og mad
du er Guddoms-kraften;
i hver gren og i hver kvist
på det sande vintræ, Krist,
du er levesaften.
4
Med en god samvittighed
til de små du daler ned,
skaber rene glæder,
lyser op og renser ud,
til de står for lysets Gud
i snehvide klæder.
5
Du, som af den »liden flok«,
svag og bly og bange nok,
gjorde kæmper stærke,
skab nu og af os en hær,
som tør svinge Åndens sværd
under korsets mærke!
6
Kærlighed til denne jord
ser du, ak, er såre stor,
vildt dens lue brænder;
sluk den ud med duggen mild,
lad os blusse af den ild,
du for Himlen tænder!
7
På vort eget nat og dag
stirrer vi med velbehag,
det forstyrrer freden;
lad os Jesus én og hver
som vort liv og lys få kær!
Det gør enigheden!
Adam af St. Victor 12. årh.. N.F.S. Grundtvig 1837.