Logo

Kejseren i Kinesiens land

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fransk melodi Forf.: P. Mandarin

 

Kejseren i Kinesiens Land

det er en umådelig mægtig mand,

han kan gøre alt, hvad han vil,

for der er ingen rigsdag til.

Der er ej heller grundlovsfester,

dagblade eller lollandske præster;

:,: men han blev dog narret en gang,

og just derom lyder min sang. :,:

 

Kejserens datter hed Tschung-Tschkek-tschuk,

og hun var både pæn og smuk,

ingen udi den ganske stad

havde en næse, så dejlig flad.

Neglene bar hun i futteraler.

Fødderne vare som nøddeskaller,

:,: og hendes hårlok - tænk blot engang

­den var halvellevte alen lang. :,:

 

Hun elsked! - men ak, han var ej af stand ­

for resten kaldtes han Tsching-ding-dang;

men da kejs'ren fik den besked,

så blev han så lynende vred.

Sa' til profossen: "Tag fyren i kraven,

bring ham herop, han skal dunkes på maven.

:,: Når i morgen jeg drikker min the,

vil jeg på denne komedie se!" :,:

 

Så tog de fangen den stakkels knøs,

og så skulle da sagen gå løs;

kejseren på sin trone sad,

hoffet stod rundtenom i rad.

Men da de så skulle dunke ka'len,

så kom prinsessen ind i salen:

:,: "Vil I gøre min elskte fortræd,

så vil jeg dunkes på maven med." :,:

 

Kejseren hosted - og drak en kop the,

hoffet drak også - og hostede;

kejseren tog sig en vældig pris

­hoffet det gjorde ligervis;

kejseren lagde fingren på næsen ­

hoffet viste det samme væsen;

:,: kejseren nyste - og straks derpå

hoffet - det gjorde ligeså. :,:

 

"Quaks!" sagde kejseren så - og straks

hele hoffet sagde også "Quaks" .

Det betyder på dansk, kan jeg tro:

"Tag da så hinanden, I to".

Så blev der glæde og fryd og gammen -

prinsessen kyssed dem allesammen;

:,: sådan fik de hinanden så flot.

Nu er de gift og har det godt. :,:

 

 

Profossen: Den kejserlige bøddel. Under pseudonymet "P. Mandarin" skjuler sig skolemanden og forfatteren J. Helms, og visen er fra 1852. Den fremkom som et skillingstryk under denne lange titel: VISEN OM KEISEREN OG HANS DAT­TER I CHINESlEN, sørgelig i sin indgang, drøvelig i sin fremgang, men lystelig i sin udgang, inde­holdende et oplivende bevis på kjærlighedens kamp og sejr, beskreven efter kilderne af P. Manda­rin.

Den franske melodi er vandret viden om og har således fundet anvendelse af den russiske komponist Peter Tschaikowskij i hans musik til balletten "Nøddeknækkeren".

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (60 stemmer)
Siden er blevet set 10.317 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1196031-10-2017 08:47:46 Lill' Wolff
"de lollandske præster" havde at gøre med Sognebåndets løsning. 1835-36
884322-11-2014 10:14:36 solveig
Jeg har noderne, men det er der jo ikke så meget ved.
884422-11-2014 10:13:30 solveig
Jeg har kendt den siden min barndom, men først nu er det gået op for mig, at nyset var en følge af snusen. Men hvad er er egentlig med "de lollandske præster" ?
884507-07-2014 22:38:37 Steen Alsing Jensen
Virkelig morsom vise. Desværre mangler noderne til melodien
884624-04-2013 18:25:18 hanne jonassen
Denne sang sang nogle af os på vejen i ca 1948 i en hjemmelavet komedie. Vi var udklædte som kinesere og jeg kan huske at pigerne havde lange kræmmerhuse på fingrene lavet af guldpapir,Kan den dag idag tydelig huske melodien.
Har lige været i Kina og så poppede den op

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her