Melodi: Stig Anderson - Tekst: Claus Holm og Gustav Winckler
Lanceret af Grethe Sønck i 1960.
Hvorfor skriver du aldrig, Klaus Jørgen?
Hvorfor hører jeg aldrig fra dig?
Da du rejste af sted til Amer'ka,
sku' du sende billet hjem til mig.
Det er femten år siden, du loved' mig brev,
så nu syn's jeg det var på tide du skrev.
Mon du elsker mig stadig, Klaus Jørgen,
er det stadig det samme for dig?
Jeg går hjemme på gården og venter
på det brev du sku' sende til mig.
I Amerika der ville du starte
en forretning med leverpostej,
men da du mangled ' penge, Klaus Jørgen,
sku' du låne dem alle af mig.
Måske var jeg i tvivl, åh, men natten var skøn,
og den vise, du sang om lykken, var køn.
Mon du elsker mig stadig ...
Og du tog mine møbler og klæder
med på rejsen og vinked' farvel,
for du sa' det var bedre at spare
det besvær med at slæbe det selv.
Men nu be'r jeg dig sende min ene madras,
for i den ligger både bankbog og pas.
Mon du elsker mig stadig ...
Der går rygter på egnen, Klaus Jørgen,
om at du sku' vær' set her omkring.
Al den snak har jeg hørt femten år nu,
det betyder nok slet ingenting.
Hvis jeg bare forstod, hvorfor brev'ne til dig
i Amerika kommer tilbage til mig?
Mon du elsker mig stadig ...