Logo

Kom, følg i ånden med

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Fryd dig, du Kristi brud

Troen på Guds Søn - Jesu liv - 142

 

1

Kom, følg i ånden med
til Jordans færgested!
Her står Johannes Døber,
som Frelserens forløber.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

2

Her står i tjenerdragt
vor drot med Guddoms-magt,
vor frelsermand den milde,
hvis ord er livets kilde.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

3

Det Gamle Testament,
med Herrens lampe tændt,
er her i engle-manden(1)
lyslevende opstanden.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

4

Det Nye Testament,
med lyset evig tændt,
som overstråler tiden,
står i Guds Søn ved siden.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

5

Her mødes under sky
det gamle med det ny,
her løses livets gåde
i sandhed af Guds nåde.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

6

Imellem støv og Ånd
fornyes hjertebånd,
så rede sig på tue
vil bygge Himlens due.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

7

Den store engle-mand
vel døber kun med vand,
men peger dog med hånden
på dåb med Helligånden.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

8

Det er vor Herres dåb
til herlighedens håb,
hvor vandet sig med ilden
forbinder i livskilden.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

9

I dåbens ord og pagt
den ild med Ånd er lagt,
skal under vandet brænde
til alle dages ende.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

 

Matt 3,13-17. N.F.S. Grundtvig 1853.

(1) Johannes Døberen, Matt 11,10

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.438 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her