Melodi kan hentes hos: chl-hansen@get2net.dk
Der er altså noget jeg ikke forstår.
Jeg undrer mig stadigvæk år efter år.
Hvorfor mon at kvinderne altid skal først,
når manden han både er stærkest og størst.
Jeg kan næsten ikke få hånden i ro
når sådan jeg går bag en lækker po-po
det skyldes måske min moral er for slap
når hånden den selv gir rumpetten et klap
Som reglen der får jeg et ordentligt fur
så råber de både i mol og i dur
for damer ka ha et lidt voldsomt gemyt,
men jeg tog nu chancen igen, og sa pyt
Men ikke en eneste gang fik jeg kys,
så det blev jeg træt af, og stak så til søs.
Jeg endte med helt egen skude til sidst,
med kok og med styrmand og telegrafist.
Så det der med damer ja,det var nu slut,
og intet ku friste en halvgammel gut
for eneste kvinde vi hade ombord
var kokken, men hun ku ha været min mor
En kattegatstorm gjorde skonnerten læk,
og telegrafisten forsvandt fra mit dæk.
det sidste jeg så var hans søstøvlehæl,
så bad jeg en from lille bøn for hans sjæl,
Jeg bjærged det vigtigste samt mine folk,
mens styrmanden svor lig den tyrkiske tolk,
og kokken hun sad der fornærmet og våd,
da jeg som den sidste steg ned i vor båd.
Men båden var skadet , så vi gik til bunds,
hvis ikke at noget blev gjort me de vuns.
Jeg tænkte fortvivlet på muglige skridt,
for kassen med wisky den vejed for lidt,
Men skipper forlader jo båden som sidst,
så jeg måtte ta en beslutning lidt trist!
Jeg bad til det høje da tvivlen var størst,
og svaret fra himlen var. "kvinderne først"