Kyskhedsbæltet

Her står jeg så bedrøvet, mens jeg mindes gamle da'e,
fra førend dengang, da min Anton han tog hjemmefra,
nu er jeg som en vissen lilje, der har fået et knæk,
for nøglen til mit kyskhedsbælte, den er blevet væk.

Åh, Anton han var dejlig, fuld af charme og humør
og sikke han ku' elske, ja, han gav mit liv kulør
med lange hede elskovsnætter, nej, hvor var han fræk
før nøglen til mit kyskhedsbælte den var blevet væk.

Se Anton han var sømand, men desværre så jaloux,
så derfor købte han et kyskhedsbælte, og sa'e: Du,
jeg vil ku' stole på dig, når jeg vandrer på mit dæk,
men nøglen til mit kyskhedsbælte, den er blevet væk.

Og så en dag, så skete det, så måtte han af sted,
han satte kyskhedsbæltet på mig, nej, hvor jeg dog græd
som i en døs jeg hørte, hvordan låsen sagde smæk,
og nøglen til mit kyskhedsbælte, den er blevet væk.

Så gik der et par år, jeg hørte ingenting fra ham,
så iyk'lig blev jeg, da der end'lig kom et telegram,
men da jeg læste hvad der stod, besvimed' jeg af skræk,
at nøglen til mit kyskhedsbælte, den var blevet væk.

Ak, skæbnen er ironisk, det forstår I sikkert sel',
han tabte den i havet, da de runded Kap Farvel,
nu har jeg mistet Anton, mit humor er sort som blæk,
for nøglen til mit kyskhedsbælte, den er blevet væk.

Jeg talte med min læge, og hans ringe trøst var den,
at nu er jeg nok ved at få min jomfrudom igen,
for jeg har ikke fået no'et i otte år i træk,
for nøglen til mit kyskhedsbælte, den er blevet væk.

Jeg er en vissen lilje, men jeg har endnu et håb,
at der måske er nogen, der vij høre dette råb,
er der mon en i salen, der har lyst at lav'et bræk,
når nøglen til mit kyskhedsbælte, den er blevet væk.

Tekst: Hans Møller
Musik: Frank Leon
Sunget af Anni Svensson