Logo

Langt højere bjerge (72)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Langt højere bjerge så vide på jord
man hat, end hvor bjerg kun er bakke;
men gerne med slette og grønhøj i nord
vi dannemænd tager til takke;
vi er ikke skabte til højhed og blæst,
ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Langt kønnere egne, vil gerne vi tro,
kan fremmede udenlands finde;
men danske har hjemme, hvor bøgene gro
ved strand med den fagre kærminde,
og dejligst vi finder, ved vugge og grav,
den blomstrende mark i det bølgende hav.

Langt højere, ædlere, finere sprog
skal findes på fremmedes tunge;
om højhed og dejlighed dannemænd dog
med sandhed kan tale og sjunge;
og træffer vort modersmål ej på et hår,
det smelter dog mere, end fremmedes slår.

Langt mere af malmen så hvid og så rød
fik andre i bjerg og i bytte;
hos danske dog findes det daglige brød
ej mindre i fattigmands hytte;
og da har i rigdom vi drevet det vidt,
når få har for meget og færre for lidt.

N. F. S. Grundtvig, 1820.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (56 stemmer)
Siden er blevet set 7.769 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
829113-08-2016 11:42:11 Ellen Demant
Der er en lille stavefejl i : Langt højere bjerge, der står hat i stedet for har. jeg er glad for din hjemmeside, den er super. tak.
829224-11-2014 13:55:43 Jørgen Midtgaard
Er der en anden version som deler den i 2 versioner med forskellige noder. Det vil jeg gerne vide

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her