Tekst: H. C. Andersen
Melodi: H. S. Paulli
Lille Viggo, vil du ride ranke?
Sæt dig på mit knæ, du søde dreng!
Barn jeg er med dig i sjæl og tanke,
vi vil lege, til du skal i seng.
Her hos dig jeg barnehimlen finder,
glemmer alt, hvad der gør hjertet ve.
Lad mig kysse dine røde kinder,
lad mig dog de brune øjne se!
Vis mig så, hvor stor du er, du søde!
Nej, hvor hånden dog er buttet rund!
Smilet sidder i de kinder røde,
alt for smuk er dog din lille mund!
Hver en blomst du kysser, som en broder
taler med den på din egen vis,
hele verden har du i din moder,
hendes skød er dig dit paradis!
Jeg en smuk historie dig lover,
følg nu moder til din lille seng!
Synge vil jeg for dig, til du sover
lille Viggo, moders bedste dreng!
Du måske for mig som ældre synger,
når jeg skal til ro den sidste gang.
Ja, når jorden på min kiste tynger,
syng da med den dybe vuggesang.
Tænk på ham, der trofast mange gange
gynged dig på armen op og ned.
Verden glemmer mig og mine sange,
mon du glemme vil min kærlighed?