Musik Kai Normann Andersen. Tekst Poul Henningsen 1940
Fjernt i byen barnegråd.
Ungen har vel gjort sig våd.
Moren sover kun på spring:
Lille levende ting.
Blodets, vanens hjertebånd
styrer smidigt hendes hånd.
Endnu er de ét af kød og af ånd.
Så er den lyserød
Den sprang jo ud af hendes skød.
Med barnet ved brystet
får pige øjne ildens glød.
Svage lyd på må og få.
Hvor er det sødt at vente på,
at gryntet og klynket blir ord,
de sammen skal for stå.
Tusend børn sku man selv
ha født til liv simpelthen,
helst med forskellige
og vidt berømte mænd.
Så er ver den lyserød
Så var det godt du ikke snød!
Vær frugtbar, mangfoldig.
En verden blomstrer af dit skød.
Hør to mennsker op og skænds -
skylden er jo gerne mænds -
Ordene fyer og ferne flyr.
Alt blir sat overstyr.
Den slags gør sin gavn fordi
skændsmål blir til sødt forlig.
Midt i første kys er vreden forbi.
Så er verden lyseblå,
så er det væk det hus der lå,
for elskov er bølgen
som glemsel gynger yndigt på.
Det er gammel sæd og skik
å skænds og slås med fuld musik
for skilles og mødes
er kærlighedens mekanik.
Mange børn blir kun til fordi forældrene slås.
Slagsmål og elskov er jo temmlig ens hos os.
Så er verden lyseblå
med både sol og stjerner på.
Ballade med måde
kan lykken også hvile på.
Lyset brænder sent et sted:
arbejdstid i stjerneskred.
Planer gror i natteroen:
Mørkets koncentration.
Mænd i moden alder står
midt i skrappe arbejdsår,
slider håret tyndt for stilling og kår.
Så er verden hvid og sort,
og døgnet flyr som det var smurt:
forsvundne sekunder,
til aldren banker på din port.
Alt går op i røg og damp,
i karrierens støj og tramp,
men det det kom an på,
blir gemt og glemt i dagens kamp.
Vist beundrer vi manden når han står i sit kald,
modig og kampberedt og klar til knald og fald.
Så er verden hvid og sort,
men også blåt og rødt er stort.
At elske er ikke
en ting du bare skal ha gjort.
Dagen kommer hvor du står,
mand og kvinde træt af år.
Ingenting vil lykkes mer.
Aftentimerne sner.
Glemte du at synde sødt,
leve blåt og leve rødt?
Timerne var dine - dem du har mødt.
Snart er jorden vinterhvid,
så er den formålsløs din strid.
Din tid er bare blevet tid.
Ondt gør synder du bedrev,
men værre dem som ikke blev.
I livets kalender
var blade nok du ikke skrev.
Der er mange tangenter på din skæbnes klaver.
Husk det' i dur og mol og bas diskant det sker.
Snart er jorden vinterhvid,
så spil dit spil mens det er tid.
Fra ungdom til visdom
går vejen rød og blå og strid.
--