Min kæreste sølvbrud

Mel.: Jeg elsker den grønne den vaklende rønne

Min kæreste sølvbrud, en hyldest skal lyde,
du skønneste kvinde, min herlige pragt,
jeg håber, at versene nu du vil nyde,
det' guldkorn med sølvstænk, som nu bliver sagt :

Jeg fyldes med lykke og frydes af glæde,
hver dag, når jeg vågner og ser på din krop,
det er, som i paradis ind jeg skal træde,
og straks, når jeg ser dig, så springer jeg op !

En kvinde som dig må man bare begære,
som solen du stråler og varmer mit sind,
min lykke i livet ej større kan være,
hvis blot jeg må røre din fløjlsbløde kind !

I hjemmet der finder man hygge og varme,
og stadig jeg nærmest ka' sluge dig råt,
at du fylder mere her i mine arme,
gør intet, for du er så herlig og flot !

Ja, tiden er gået, og årene rinder,
vi tænker det samme, før ord bliver sagt,
respekten er stor, du min kvinde blandt kvinder,
i støvet for dig har jeg ofte mig lagt !

Mit midtpunkt i livet, en drøm af de rare,
en partner så kærlig, en kvinde med stil,
jeg giver dig alt, og så håber jeg bare,
at evigt du gi'r mig dit dejlige smil !

Nu slutter min vise, ja, tiden er inde,
jeg tager mit glas, du min hyldest skal få :
En skål for min sølvbrud, du herlige kvinde,
min kærlighed evigt til dig vil bestå !