Musik: Kai Normann Andersen. Tekst Mogens Lorentzen / 1952
Den dejligste vise i verden er den,
der handler om ham og om mig,
jeg kan høre den spillet igen og igen,
den er stadigvæk noget for sig.
Men derimod kan jeg nu ikke forstå,
hvordan at det hele er hændt:
for den mand, der skrevet den vise,
han må netop os to, os må han ha' kendt!
For visen er nok en poetisk rapport,
men den er så fantastisk reel
i sin skildring af det, som bare er vort,
at vi godt ku' ha' digtet den selv.
Og - Den dejligste vise i verden, å-nej,
måske er der mange dusin,
for enhver har vel een han syn's bedst om, men jeg
syn's den dejligste vise er min.
2. Og han, der har skrevet den skønne musik
om vores to's længsel og savn,
hedder skiftevis Schumann, Kai Normann og Grieg
eller også et helt andet navn!
Og så lad dem komme, de folk som forstår
sig på det, ja, så meget de vil -
og bevise, at visen var to tusind år,
førend vi to blev tænkt og blev til!
De si'r, den er digtet på fremmede sprog,
jeg slet ikke kan, men jeg tror,
at man har, når man elsker, en hemmelig bog
med alverdens slags kærlighedsord!
Den dejligste vise i verden, å-nej,
måske er der mange dusin,
for enhver har vel een, han syn's bedst om, men jeg
syn 's, den dejligste vise er min.
--