Logo

Min sol, min lyst, min glæde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Jeg vil din pris udsjunge - Guds godhed vil vi prise

Troen på Guds Søn - Jesu fødsel - 126

 

1

Min sol, min lyst, min glæde,
min Jesus, hjertens ven,
hvor længes jeg at træde
og komme til dig hen!
Jeg har en julesang
i hjertet dig at yde,
som skal med tak udflyde,
hjælp selv min troes gang!

2

Man siger mig, du ligger
i krybbe, hø og strå,
kun lig en ussel tigger,
jeg dig dog gerne så!
Nu siger man, hvad kan
en arm hos arme gøre?
Dog hviskes i mit øre,
du er af anden stand.

3

Man siger, at dig følger
kun kors og kummer med,
og at man går i bølger
i dine fodefjed.
Ja, død og Satan til
samt verdens mægtig skare
vil sætte dem i fare,
som dig opsøge vil.

4

Sligt mig vel meget hindrer
og isner mig mit blod,
dog er der lidt, der lindrer
mig ved min hjerterod.
Jeg ved ej, hvad det er,
det er en lyst og længsel
at følge dig, om trængsel
mig end til døde skær.

5

Du ser dog, hvad mig knækker,
jeg intet kan formå,
min egen kraft ej strækker
til himmelhøjt at gå.
Så drag mig, Jesus, fort!
Det er jo dog en glæde
til livet at indtræde
igennem dødens port.

 

Højs 1,4. Thomas Kingo 1689.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.647 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her