Mosefund er ingen mere. . .(50)

Melodi: »Stakkels Hanne. . . .«

Alt for tidligt sattes punktum
for vor fri og frække ungdom.
Fordum knap man turde gøre
livet festligt ved de fyrre.
Man var sat - tit vissen-værdig
ved de tres, ja næsten færdig.
Gammel fatter - gammel mutter
på halvfjerds i slidte sutter.

Godt vi ældre helt fik held til
slig en takt at si' farvel til.
Lyk'ligvis det blev i vor tid:
- Hver en alder er amor-tid!
»Mosefund« er ingen mere,
og vi bliver fler' og flere.
Ung er mo'r - som hendes datter.
Ung er far med knægtens latter.

Paradisisk eller edensk,
ja måske en kende hedensk
si'r vi glade pensionister:
Her er ingen moralister -
ingen sure harcellister.
Nej, vi står som parcellister
i et samfund, som vi ejer
og si'r VI til gamle JEG'er.

Her er ingen træge beder,
men kun nye muligheder.
Ingen grå »Må-ikke-skranker«
lutter »Prøv-du-bare-tanker«.
På vor livs-tén får vi spolet
smil og vilje - sød og solet.
Ja, hos os er ung i live:
Viljen til det positive.

BEAULIEU - på dansk et kønt sted,
snart et blåt og snart et grønt sted.
Her vi mødes uden fordom; .
hvad vi var, spø'r ingen spor om.
Vi er mødre, vi er fædre,
ja, men også noget bedre:
Vi er men'sker, der vil lære
lykken ved os selv at være. . .

Beaulieucentrets sang I
Carl Th. Jørgensen.