Logo

Noget om drankervejr

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Halfdan Rasmussen

 

1. I dag kom der regn. Ja, for dælen!

Det regner så rugen bli'r blå.

Jeg går med champagne i sjælen

og bøhmand og regnfrakke på.

Jeg nikker til blomster der hikker,

Jeg bukker for buske og hegn,

der står langs med vejen og drikker

den våde berusende regn.

 

2. Jeg møder en køn gammel kone

i træsko der slubrer af vand.

Hun gir mig den ene af sko'ne

og råber: Drik ud unge mand!

Jeg drikker for Pallas Athene,

Minerva, Central og Palæ

og sier: H vis vi to var alene,

så ku det nok hænds vi blev tre.

 

3. Hun finder en rive og kæmmer

sit gamle ærværdige hår.

Men pludselig hører vi stemmer,

trompetstød og trommer der går.

Vi ranker os og paraderer

med samlede fødder og tæer,

for lige imod os marcherer

en klynge beduggede trær.

 

4. En bøg går i spidsen og trommer.

En hyld spiller fløjte. En lind

trakterer et valdhorn, der brummer

Karl Marx' opus 3 med gevind.

En sørgepil drejer og danser.

En birk råber: Leve prins Knud!

Fem graner med fældede lanser

går ind i en bus og går ud.

 

5. Flankeret af kål og radiser

går regnfulde buske forbi

og skråler uartige viser

på egen forkert melodi.

Og blomster i klynger og klaser

slår kreds om en skræppe der står

og kræver atlantiske baser

og forbud mod rødkål i år.

 

6. Men pludselig standser de alle,

hvert træ og hver busk, og slår rod.

Jeg hører kun regndråber falde

som syngende lys i mit blod.

Jeg gik på en markvej i regnen.

En markvej. Og rugen var blå.

Nu er jeg en fremmed på egnen

med bøhmand og regnfrakke på.

--

 

Hør sangen med Halfdanskerne her:

http://www.youtube.com/watch?v=RFpxED-T4hU

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (36 stemmer)
Siden er blevet set 11.701 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her