Noget om kammermusik

Melodi: Johan Lange - Tekst: Halfdan Rasmussen

I mit lille hoved er der tomt og meget stille.
Der er os se stille i det store tomme rum.
Men et sted i mørket kan jeg høre nogen spille
noget glemt musik af Bach på et harmonium.

Jeg har slukket lampen. Og nu sidder jeg og lytter,
mens jeg adspredt klør mig der hvor ingen bærer hat.
Og de skønne toner er som dråbefald i pytter,
skønt det fryser fjorten grader celsius i nat.

Rolig og harmonisk hviler Afrodites søster
på min ringe divan og har glemt det sjette bud.
Men ved hovedgærdet, med en hånd på hendes bryster,
står Johann Sebastian og ser uartig ud.

Overrasket rejser jeg mig op fra stolens hynde
og er ganske målløs og en lille smule stødt,
da jeg ser den gamle mester med en egen ynde
smutte under dynen, hvor min pige sover sødt.

Hvad skal det betyde? spø'r jeg. Hvad vil De, min herre?
Denne hormonale harmoni er dekadent.
Og hvis De vil spille Don Juan, må jeg desværre
be' Dem komponere på et andet instrument!

Lille grå Sebastian står ud på gulvets tæppe
tripper lidt og skuttersig ved kakkelovnen s blus:
Go'e herre, ha' medlidenhed med en som næppe
udendørs kan overleve Anders Celsius.

Undskyld mine ord, jeg tænkte ikke over disse
kolde kuldegrader, si' er jeg på mit ringe tysk.
Hvis De går og fryser, må De gerne puttevisse
hos min kønne pige, der er mere varm end kysk!

Gamle Bach ta'r kjolesættet af og kryber stille
ned til min veninde, der er både sund og stærk.
Og i stuens mørke kan jeg høre nogen spille
gamle melodier på min divans orgelværk.

Fra Halfdan Rasmussens digtsamling 'Tosserier' bind 4, .1954.