Mel.: Fanø, o, Fanø.
Nordby, o Nordby, hvor vuggen min stod,
du i mit hjerte har fæstet en rod,
som stedse vokser mens årene går
og som mig minder om ungdom og vår.
Nordby, o Nordby, bag klitter i ly,
hyggelig hjemstavn, jeg værner dit ry,
derfra udsprang mine tanker og færd,
der har hver vej og hver gade jeg kær.
Nordby, o Nordby, med nøjsomheds præg,
lærkernes kvidren og lammenes bræg,
fryder mit øje og stemmer mit sind,
barnligt og yndigt med rødmende kind.
Fanø, o Fanø, jeg nyder din luft,
renset og liflig af søen en duft,
havvandets styrke som frisker min krop,
tankerne stiger mod himmelen op.
Nordby, o Nordby, din kirke med spir
pryder ved vejen og minder mig gir.
Livet og døden, du kalder på dem.
Klokke ring fred, når mit støv kommer hjem
P. Cl. Nielsen
--