Mel.: Tysk folkemelodi 1549 / Svensk 1697
Kristenlivet - Trøst og fred - 677
1
Nu glæd dig i Herren, mit hjerte,
min sjæl, du skal juble for Gud!
Send bort al din angst og din smerte
på Guds, den Almægtiges, bud!
Lad andre kun sukke og stride,
men du, som har Gud ved din side,
bør bryde i lovsange ud.
2
Husk, alting for intet han gav dig,
og stadig det bedste dig sker.
Den byrde, du bar, tog han af dig,
nu intet kan skade dig mer.
Så skal du i tvivl ikke tøve,
men dristigt Guds kærlighed prøve,
til Himmelen åben du ser.
3
Ser øjet Guds Himmel den klare,
og sætter til ham du din lid,
da får du en tryghed i fare
og mod i hver kommende strid,
ja, villigt dit liv kan du miste
og give dig selv til det sidste,
din kraft i dit kald og din tid.
4
Kom, vær hos mig, himmelske Fader,
min styrke jeg låner af dig.
Når kræfter og mod mig forlader,
hvordan skal jeg da finde vej?
Jeg ved, at du aldrig kan svige,
mens jeg ville vakle og vige,
om ikke du bliver hos mig.
5
O Jesus, den fred, jeg begærer,
den finder jeg bare hos dig;
for uroen i mig jeg bærer,
den driver mig bort fra min vej.
Min tro som en boble kan briste,
men din har holdt stand til det sidste.
O Herre, så tro du for mig!
6
Din hellige Ånd må du sende
og indblæse liv i mit ler,
han kan min fortvivlelse vende
og vise mig dig, som du er.
I angst og i afmagt og smerte
skal han tale trøst til mit hjerte,
at du, Herre, end er mig nær.
Einar Billing 1922. Holger Lissner 1973, 1978 og 1995.