Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig
Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse - 342
1
Nu ved jeg vej til Himmerig,
den bør jeg aldrig dølge,
det er, o søde Jesus, dig,
jeg vil dig også følge.
2
Du vejen er til salighed
og Himlens fryderige,
og ingen anden sti jeg ved
i verden af at sige.
3
Jeg må bejamre, at jeg gik
fra Paradisets glæde
og siden i forvirret skik
ad mørkheds grumme stræde.
4
Min Jesus, som mig skuffer ej,
men vil mig trolig lære,
mig viser til sin kirkevej
og selv min dør vil være.
5
Jeg dér så frit går ud og ind(1)
og finder sjæleføde,
der himmelkvæger sjæl og sind
og lægger synden øde.
6
Jeg ser i ham en åben dør,
en dør til Himlens trone,
jeg ser det, jeg ej vidste før,
en uforvisnet krone.
Joh 14,1-11. Thomas Kingo 1699.
(1) Joh 10,9