(En svensk konstabel fra Sverrig) Komp.: Ukendt Forf.: J. Helms
Nu vil jeg indvie jer i
historien om en person,
en svensk konstabel fra Sverrig,
som skød sig med en kanon.
Han var lidt hidsig i blodet,
for resten god og reel;
nu havde han sat sig i ho'det,
at han ville slå sig ihjel.
Han tømte sin brændevinsflaske
og smed den på en bastion,
så krøb han med sabel og taske
på hovedet i en kanon.
Cigaren, han havde i munden,
som lunte benyttede han;
thi da han var kommen til bunden,
den tændte kanonen an.
Men knebels- og bakkenbarter
sved først af den svenske rad,
og derpå i tusinde parter
konstabelen splittedes ad.
En finger blev fundet ved Skagen,
et øje og næsen ved Lund,
et dygtigt stykke af bagen
neddumped i Øresund.
Fra Kronborg man det observerte,
det gaven stor konfusion;
til staden de telegraferte:
" En sejler af ny konstruktion!
De alliertes marine
ej mere behøves vil;
det er Lord Cochranes Maskine,
der styrer ad Kronstadt til."
Som lemmerne, bukser og kjolen
blev spredt til lands og til vands:
En bukseknap fandt man i Polen
- men den var nok inte hans.
Men folk på stedet beretter
- og det må mærkes især -
han døde først dagen deretter
af mangel på luft og på vejr.
På prent har jeg læst det i "Tiden",
men sandheden simpel og nøg'n
er, at det er længe siden,
så længe, at det er løgn.
Lord Cochrane, jarl af Dundonald (1775-1860) var en engelsk søofficer, der endte som admiral og tillige interesserede sig for praktisk kemi, hvad der bl.a. resulterede i opfindelsen af en effektiv bombe. De alliertes marine bestod af engelske og franske krigsskibe, som var på vej mod russernes stærke flådebase Kronstadt (Krimkrigen 1854-56), hvilket samtidig daterer visen, der i øvrigt efter bedste skillingsvisemønster bærer undertitlen: Ny sørgelig vise om, hvorlunde en mand i Sverrig skød sig på en for almenheden let fattelig måde, så at han gik ud som et lys."
Visen står vel nok for os i dag som prototypen på en skillingsvise; men faktum er, at den stammer fra Studenterforeningen i København.