Mel.: Sekvens 12. årh. / Thomas Laub 1914. Christian Barnekow 1859
Troen på Gud Helligånd - Bøn til Helligånden - 305
1
Kom, Gud Helligånd, kom brat!
Gennembryd den mørke nat
med Guds morgenrøde!
Lad vort hjertes lærkeslag
hilse Herrens klare dag,
som står op af døde!
2
Sjælesørger allerbedst,
hjertekamrets ædle gæst!
Vær hos os til stede
med Guds fred i storm og strid,
himmelsk trøst i trængsels tid!
Sluk vor sorg med glæde!
3
Saligheden, tvivl til trods,
gør indlysende for os,
som ved Ånd os trøste,
føle dybt, at uden dig
tomt er alt på jorderig,
avner kun at høste!
4
Styrk og bøj os med din arm,
gør vor kolde kundskab varm,
dæmp og luer vilde!
Rens os med dit hjertesuk,
kvæg os med din morgendug:
dryp fra livets kilde!
5
Lad for os, som på dig tro,
livets blomster overgro
gravens mørke tilje! (1)
Og ved kirkegårdens port
vift fra os hver skygge sort
med din hvide lilje!
Veni sancte spiritus, et emitte.
Stephan Langton omkr. 1200. (Dansk 1569). N.F.S. Grundtvig 1837 og 1868.
(1) jordoverflade