Mel.: Herrnhut omkring 1740 - Op, min sjæl, thi sol er oppe
Kristenlivet - Forsagelse og kamp - 626
1
O du store sejervinder,
du, som er os altid nær,
du, hos hvem vi Himlen finder
midt i spot og trængsel her,
øv fremdeles dine domme
mod vort onde Adams-sind,
at af fængslet vi kan komme
til den rette frihed ind!
2
Du skal, som din Fader ville,
selv fuldende dette værk,
thi som kraftens rige kilde
ene du er dertil stærk;
ingen du af dem vil savne,
som han her har givet dig,
men dem alle vil du favne
og husvale mildelig.
3
Ja, du er vor tros fuldender,
sejren i din sejr vi får,
thi vi står i dine hænder,
og dit hjerte for os slår;
lad så verden kun foragte
os udi vor pilgrimsstand,
under korsets trængsel tragte
altid vi mod hjemmets land.
4
Vi er i forventnings smerte
med din skabning indtil nu,
sukker, råber af vort hjerte:
Fri os, frels os, Jesus, du!
Frygt for mennesker forsvinde,
frels fra verdens kløgt vor ånd,
angst for spot du overvinde,
bryd blødagtighedens bånd!
5
Kongers konge, styr dit rige!
Høvding, før dit folk til strid,
og lad trældoms-natten vige
for din sejers morgentid!
Ånden fri af Satans fængsel
ved dit dyrebare blod!
Gør en ende på vor trængsel,
thi du er jo ejegod!
6
Hør, i troens hårde krige
råber vi med gråd på kind:
Af din friheds Himmel-stige
vis os kun de første trin!
Du vil ej dit værk forsømme,
hjælp kun os at holde stand,
til vi skuer, som i drømme,
herlighedens frie land!
Gottfried Arnold 1698. Dansk 1740. Emil Claussen. og H.S. Prahl 1889.
Severin Widding 1912. Bearbejdet 1951.