Bjørnstjerne Bjørnson, 1857. Fra »Synnøve Solbakken«.
1. Og ræven lå under birkerod
/:bort ved lynget,:/
Og haren hopped så lette fod
/:over lynget,:/
Det er vel noget til solskinsdag!
det glitrer for, og det glitrer bag
/:ovet lynget,:/
Tralalalala!
2. Og ræven lo under birkerod
bort ved lyngel...
og haren hopped i vilde mod
over lynget...
Jeg er så glad over alle ting!
hu - hej, gør du slige svære spring
over lynget...
3. Og ræven vented bag birkerod
bort ved lynget...
og haren tumled ham midt imod
over lynget...
Men, Gud forbarme sig, er du dér! --
- Å, kære, hvor tør du danse her
over lynget...