Logo

På Samsø var en pige

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(En vise om trofast kærlighed på Samsø) Komp.:Ukendt Forf.: Johannes Dam

 

På Samsø var en pige,

oh så skøn, så skøn,

hun sin egen Jørgen

elskede i løn.

Ja, men fader, moder

og en ældre broder

elsked verdens goder

­oh, det var en skam!

 

Jørgen drog så vide

i den grumme krig

for sin mø at stride

eller ligge lig.

Rædsomt blev han såret

og fra slaget båret

med et hul i låret -

oh, det var en skam!

 

Jørgen til Hansine

otte breve skrev;

men den onde broder

røved hvert et brev.

Brevene han brændte,

og et falsk han sendte,

hvordan skal det ende?

Oh, det var en skam!

 

Her skal I nu høre,

hvordan brevet lød:

"Jeg er død i krigen

under sorg og nød.

Græd dog ej, du kære,

vores skolelære'

skal din trøster være ­-

oh, det var en skam!"

 

Hansine græd en måned

eller kanske fler;

men da de var gået,

græd hun inte mer;

hun med Gud og æren

ægted skolelæren,

lystigt fløjted stæren

­(fløjtes) - - - - -

 

Men på bryllupsdagen

vendte Jørgen hjem,

på et træben humped

han vemodigt frem.

På den bryllupsmorgen

den, han havde kåren,

netop gik i gården

­oh, det var en skam!

 

"Jørgen," skreg Hansine,

"Er du rigtig vel?

Hvorfor har du skrevet,

du var sla'et ihjel?

Nu er det for silde,

her skal være gilde,

jeg skal ha' en lille!

"­oh, det var en skam!

 

Jørgen drog sin sabel

og sin bajonet,

stak den i sit hjerte

- døden den var let.

Under marmorstene

hviler Jørgens bene,

skønt af træ det ene­

oh, det var en skam!

 

 

Digteren Johannes Dam (1866-1926) videreførte på smukkeste vis den foregående generations håndelag for skillingsvisen, hvad den her bragte er et fuldgyldigt eksempel på. Alligevel er stilen blevet en lidt anden. Alt det naive er bibeholdt; men den distancering fra ulykkerne, som altid har været skillingsvisens særkende, og som gør, at den kan berette de gyseligste ting uden at chokere, er hos den mere moderne digter Johannes Dam ledsaget af humor og sans for pointer, som har gjort Samsø-visen til en sand klassi­ker.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (17 stemmer)
Siden er blevet set 6.254 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1084206-02-2017 13:55:05 Jørgen Henriksen
Jeg har sunget ved mange festlige lejligheder, men aldrig haft teksten. Der var lige et par enkelte smuttere,men nu sidder den lige i skabet. OH det var så godt

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her